Vejledning i navigation mellem sektionerne



Da en stor del af vore medlemmer først har stiftet bekendtskab med computere på et sent tidspunkt og som følge deraf ikke er så rutinerede i brugen, følger her en kort vejledning.

1:    Skrift, som er understreget (eks. nederst til venstre), fører til den sektion, som skriften henfører til, når der venstreklikkes på den med musen.
Den valgte sektion åbnes i et nyt vindue. Hvis man samtidig med museklikket holder SHIFT-tasten nede (tasten med pilen nederst til venstre på tastaturet), åbnes den valgte sektion i et nyt vindue, samtidig med at det tidligere vindue holdes åbent.

Den samme effekt kan opnås ved at højreklikke med musen på den understregede tekst, hvorefter der venstreklikkes på "Åbn i et nyt vindue".
I proceslinien kan man se, hvilke vinduer der er åbne, og man kan skifte imellem dem ved at venstreklikke med musen.

2:     Hvis det ønskes, at den aktuelle side skal "forsvinde" midlertidigt, venstre- klikkes der på den lille streg øverst til højre. Siden vises igen, ved at der klikkes på den i proceslinien

3:    Et vindue kan lukkes helt, ved at der venstre-klikkes med musen på det lille kryds i skærmens øverste højre hjørne.

4:    Husk, at et venstre-klik på "venstre-pil" øverst til venstre på værktøjslinien medfører, at den foregående side vises.

5:    Med hensyn til billeder gælder følgende:    Når der venstreklikkes på et mindre billede, åbnes et større billede på skærmen. Hvis der højreklikkes på dette større billede, er der nu forskellige muligheder, hvoraf den vigtigste er "Gem billede som". Hvis der venstreklikkes herpå, åbnes en dialogbox, der giver mulighed for at bestemme, hvor billedet skal gemmes.

God fornøjelse med hjemmesiden og kom snart igen. Siden opdateres med  jævne mellemrum, og i hvert fald skulle månedens billede gerne udskiftes ca. tolv gange om året.

Hvis der er besøgende, som  har forslag til forbedringer eller som bare vil sende en hilsen til os, er man meget velkommen til at skrive i gæstebogen, som findes under "Diverse Marinestof" i menuen til venstre.
Man behøver ikke at angive sin mail-adresse. Obs! Husk at åbne for lyden!

 Til information